Nike i skitsebogen: sejrsgudindens vinger og symboler som tegnemotiver
Nike i skitsebogen: sejrsgudindens vinger og symboler som tegnemotiver
Når skitsebogen kommer frem til en kort tegnestund ved spisebordet, går en del af tiden let med at vælge motiv. Nikes funktion blandt de græske guder som sejrsgudinde giver et fast udgangspunkt, som kan varieres fra gang til gang. Vinger, klædedragt og sejrstegn rummer forskellige øvelser, der passer ind i en tilbagevendende tegnerutine uden at kræve et stort arbejdsbord.
Forbered motivet og en lille arbejdsplads
Nike er i græsk mytologi en personifikation af sejren. Hun fremstilles ofte med vinger og kan optræde med en krans eller en palmegren som sejrstegn. Det er den antikke gudindefigur, ikke sportsmærkets logo, der er udgangspunktet. Symbolerne behøver ikke alle være med på samme tegning.
Til den daglige øvelse rækker en skitsebog, en blyant og et viskelæder. Et foto af en antik fremstilling giver støtte til stilling og proportioner. Viser billedet en beskadiget skulptur, bør tegneren på forhånd vælge mellem at gengive den bevarede form og at lave en fri fortolkning af de manglende dele.
Tegn bevægelsen før fjer og folder
- Tegneren markerer figurens øverste, nederste og yderste punkter med lette streger. Der skal være luft mellem vingespidserne og papirets kant.
- Hoved, brystkasse og bækken tegnes som enkle former. Kroppens hældning sammenlignes med referencebilledet, før konturen gøres tydelig.
- Vingerne får først en samlet silhuet. Derefter opdeles de i grupper af fjer, så hver enkelt fjer ikke skal placeres fra begyndelsen.
- Klædedragtens største folder tilføjes efter deres retning. Lange folder følger stoffets fald, mens tættere folder kan samle sig, hvor stoffet holdes eller presses sammen.
- En krans eller palmegren indarbejdes, hvis den hører til den valgte fremstilling. Til sidst samles skyggen i få felter, som skelner mellem krop, stof og vinger.
En omhyggeligt tegnet vinge kan være vanskelig at tilpasse, hvis den viser sig at være for stor til kroppen. Lette hjælpelinjer gør sådanne rettelser enklere. Arbejdet kan fordeles sådan:
Bevar overblikket, når tegningen bliver afbrudt
Ved køkkenbordet kan tegningen blive afbrudt af madlavning eller andre gøremål. Inden bogen lukkes, kan tegneren skrive en kort arbejdsnote i margen, eksempelvis »sammenlign venstre vingespids med skulderen«. Noten fastholder den konkrete opgave, så næste tegnestund ikke begynder med at gennemgå hele figuren igen. Se også betleader.dk.
Hvis tegningen virker skæv efter pausen, er det nyttigt at sammenligne de yderste punkter med referencebilledet. Ligger en vingespids for højt i forhold til hovedet, rettes den store form før fjerene. Vinger i perspektiv behøver ikke se lige store ud; en forskel er derfor ikke i sig selv en fejl.
Afslut siden og afgræns næste øvelse
En hverdagsskitse kan afsluttes, når figurens bevægelse og det valgte motiv kan aflæses. Tegneren fjerner hjælpelinjer, der forstyrrer konturen, men behøver ikke viske alle søgestreger væk. Et løst ark mellem siderne kan begrænse afsmitning fra blød blyant. Blyant og viskelæder samles, så bordet hurtigt kan bruges til andet.
Hvis hele figuren gentagne gange tager længere tid end den ledige stund, kan næste side begrænses til én vinge og dens fæste ved skulderen. Her kan tegneren undersøge, hvordan den brede form bliver til mindre fjergrupper, uden samtidig at løse ansigt, hænder og klædedragt. Det gør øvelsen lettere at afslutte på én tegnestund.
